Fif fra en headhunter
Checkliste til modtagelse af nyansatte
Tit går der et par ting tabt ved opstarten af en nyansat, og det er synd, for en undersøgelse viser, at op til 6 % vælger at forlade virksomheden forholdsvist hurtigt igen, hvis opstarten ikke har været god.
Vi starter med det lavpraktiske - og slutter med de små detaljer, der får en ny kollega til at føle sig velkommen fra dag ét.
Hent onboarding-checklisten som PDF
Print-klar skabelon med alle punkter til modtagelse af nyansatte - fra kontrakt til første måned.
Når kontrakten er underskrevet
Så snart kontrakten er på plads, gives der information videre til oprettelse hos:
- Personaleafdelingen
- Lokal(e) afdeling(er) - der hvor den nye kollega skal sidde
- Lønansvarlige
- IT-afdelingen
Forud for opstart
- Bestil visitkort og evt. navneskilt til de første par dage.
- Tjek at alt papirarbejde er ordnet, og at personen har en e-mail + kalender klar, samt er oprettet i alle nødvendige CRM- og IT-systemer.
- Bestil tid til fotograf i kollegaens første uge.
- Send et kort eller en mail med praktisk info om 1. dag (at det f.eks. kun er fra kl. 08.30-14.00), samt et “vi glæder os til at se dig”.
1. dag: Sådan gør du dagen god
Dette sker oftere, end man skulle tro: Dobbelt-tjek, at lederen og de vigtigste kolleger ikke er ude af huset den første dag!
Få alt gjort klart, og få opgaverne uddelegeret dagen før, så forvirringen ikke giver dårlig stemning på selve dagen.
- Sørg for, at nøgle(r), indgangskort, telefon/mobil, bærbar, parkeringsbevis, visitkort, timesedler, kørebog etc. ligger klar på skrivebordet - sammen med en buket blomster, logo-giveaways og alt det udstyr, der skal bruges for at udføre jobbet.
- Tildel en (positiv og frivillig) mentor til de indledende dage, som viser personen rundt, tager ham/hende med til frokost og står klar ved spørgsmål.
- Giv personen tid til at sætte sin e-mail og kalender op og læse medarbejderhåndbogen.
- Gør det nemt for personen at se, hvem de primært skal arbejde sammen med, hvad der forventes af dem på sigt, og hvordan indkøringsforløbet kommer til at forløbe.
- Har I en “De første 100 dage”-plan eller anden guide fra HR-afdelingen, så lad personen stille og roligt nyde en kop kaffe og bladre det hele igennem.
- Bestil lækker kage og/eller frokost på selve dagen, så alle kollegerne også kommer i godt humør og kan fornemme, at det skal fejres.
- Planlæg et kort møde tidligt på dagen, hvor personen får mulighed for at introducere sig selv til alle på en gang - både personligt og fagligt, så kollegerne ved, hvad de kan “bruge” den nye kollega til.
HUSK ikke at overvælde personen med for meget information (og for mange krav) den første dag - det er bedst, hvis de har en kortere dag.
Tips til en EKSTRA god velkomst
- Få de nærmeste kolleger til at hilse på/tilføje personen på de sociale medier før første dag - gerne med søde hilsner, så det er nemt at føle sig velkommen.
- Køb eller lav et “Velkommen til”-kort og få hele afdelingen til at skrive under. Det kan også sendes hjem til den nye kollegas private adresse sammen med alt, hvad I har med logo på, før han/hun starter.
- I kan også gå all-in og købe en lækker gave fra firmaet og sætte balloner op ved skrivebordet!
Sidste tip: Fortæl det bredt
Husk at fortælle bredt i netværket, at I netop har ansat. Alle ansatte er omvandrende reklamesøjler for virksomheden - både fysisk og digitalt.
Har du selv gode erfaringer eller tilføjelser til listen, så skriv til Serina Klejstrup Hedegaard på LinkedIn.
Connect med Serina på LinkedIn
Del dine egne onboarding-tips direkte
Flere fif
De nyeste trends for HR!
De største HR-trends i 2026: generativ AI i rekruttering, skills-based hiring, løngennemsigtighed, hybridarbejde 2.0 og fokus på medarbejdertrivsel.
Det kigger recruitere efter på din LinkedIn profil!
Det kigger recruitere efter på din LinkedIn profil! Jeg løser rekrutterings opgaver for arbejdspladser, der forståeligt nok, hellere vil bruge tiden på egne spændende opgaver. Det er ikke fordi,...
Tips til at rydde op i LinkedIn profilen
Tips til at rydde op i LinkedIn profilen LinkedIn ER et rigtig godt og gratis supplement til både jobsøgning og netværk. Men hvis din profil skal gøre en reel forskel, skal der ryddes op engang...