Tilbage til blogoversigten

Fif fra en headhunter

DIY rekruttering

DIY rekruttering

Er du/I uvant med at håndtere henvendelser fra interesserede jobsøgere, kan nedenstående proces måske give lidt struktur til opgaven og gøre projektet mere overskueligt. Vi har mange års erfaring i branchen og har haft succes med at udsende nedenstående.

Du kan copy/paste ligesom du har lyst til!

1. Få styr på indbakken fra start

Når du har oprettet et stillingsopslag på dit ATS/rekrutteringssystem (som f.eks. rekruttering.techparken.dk), begynder der typisk at komme henvendelser i en lind strøm. Derfor er det nemmest for dig at have en fast procedure klar, så der ikke går en mail, kandidat eller besked tabt i travlheden.

Lige så snart du/rekrutteringsansvarlige har modtaget en mail med en kandidats CV & ansøgning, kan du e-maile dem nedenstående og herefter gemme alt i dit ATS, eller blot i en mappe i din Outlook, som du kalder “Har fået bekræftelse”.

Skabelon: Bekræftelse til kandidaten

Kære Navn

Tak for din ansøgning og CV.

Vi glæder os til at læse den og vender tilbage til dig, efter ansøgningsfristen udløber den xx/xx.

Vi forventer at holde samtaler i uge xx.

Tak for den interesse du har vist vores arbejdsplads. Vi håber du i mellemtiden har lyst til at følge os på Facebook (indsæt link) og LinkedIn (indsæt link).

Venlig hilsen

Navn på rekrutteringsansvarlige

Firmanavn, evt. afdeling

Kontaktmail og telefonnummer

2. Sorter kandidaterne i tre bunker

Din “Har fået bekræftelse”-mappe giver du 3 undermapper, som du kalder “Samtale”, “Måske” og “Nej”. Når du har god tid og ro omkring dig, går du i gang med at læse de indkomne mails/CV'er og sorterer dem i de 3 undermapper.

3. Book 1. samtaler

Har du nok at vælge imellem i “Samtale”-mappen, så er det bare med at få booket 1. samtalerne med kandidaterne. Jeg vil anbefale, at du MAXIMALT inviterer 5-8 ind til 1. samtale og ideelt set også kun interviewer max. 4 om dagen.

Når I afholder 1. samtaler, så undlad at være flere end dig (og evt. 1 anden person) til stede, ellers bliver det hurtigt opfattet som et forhør, og det gør det sværere at “nå ind” til kandidaten. Er der flere der insisterer på at komme med, kan de komme med til 2. samtalen.

Husk at fortælle kandidaterne til samtalen, hvornår de kan forvente en tilbagemelding - og læg 2 dage til den forventede dato (buffer).

Hvad skal du spørge om?

Se vores 26 spørgsmål til jobinterviewet

4. Sorter igen og tjek referencer

Når du har været igennem alle 1. samtalerne, sorterer du igen. De 2-4 du vælger at kalde ind til 2. samtale, tager du grundige referencer på, sender test (fag/personlighed) og giver dem evt. en opgave/case, de skal forberede til samtalen.

5. Send afslag - først når kontrakten er underskrevet

Når drømmekandidaten er udvalgt, der er forhandlet løn - OG FØRST NÅR KONTRAKTEN ER SKREVET UNDER! - sender du nedenstående til alle ansøgere. Dem der har været til 2. samtale ringer man typisk til, men det er selvfølgelig en individuel vurdering.

Skabelon: Afslag til ansøgere

Kære Navn

Vi må desværre meddele dig, at stillingen er blevet besat til anden side. Vi har i forbindelse med besættelsen af stillingen lagt vægt på xxx, xxx og xxx.

Tilføj meget gerne en personlig tilføjelse ift. netop den kandidat, så de føler sig hørt og set!

Imidlertid synes vi, at dine kompetencer ser interessante ud i forhold til [organisation]. Derfor vil vi gerne have lov at gemme din ansøgning i [tidsrum], så vi har mulighed for at vende tilbage til dig på et senere tidspunkt. Hvis du ikke er indforstået med dette, så kontakt os venligst.

Vi ønsker dig held og lykke i din videre søgning og håber du finder drømmejobbet inden længe.

Venlig hilsen

Navn på rekrutteringsansvarlige

Firmanavn, evt. afdeling

Kontaktmail og telefonnummer

Held og lykke!

Held og lykke med at finde den helt rigtige kollega til dit team! Vi håber ovenstående kunne bruges - ellers kan TechParken også bookes til et kaffe/videomøde omkring sparring ift. rekrutteringsprocesser.

Vi tager os også gerne af det hele, hvis I har for travlt.

Se vores rekrutteringspakker

Fra screening til fuld rekruttering - faste priser uden overraskelser

Prøv rekrutteringssystemet gratis

rekruttering.techparken.dk - hold styr på kandidater og processen

DIY rekruttering