Onboarding tips hos Techparken.dk

Onboarding

Checkliste til modtagelse af nyansatte

Tit går der et par ting tabt ved opstarten af en ny-ansat og det er synd, for en undersøgelse viser at op til 6% (Kilde LinkedIn) vælger at forlade virksomheden forholdsvist hurtigt igen, hvis opstarten ikke har været god.

Vi starter med det lavpraktiske.
Når kontrakten er underskrevet, gives der information videre til oprettelse hos:

• Personaleafdelingen
• Lokal afdeling(er) – der hvor den nye kollega skal sidde
• Lønansvarlige
• IT afdelingen


Forud for opstart

• Bestil Visitkort og evt. navneskilt til de første par dage.
• Tjek at alt papirarbejde er ordnet og at personen har en e-mail + kalender klar, samt er oprettet til at bruge alle nødvendige CRM og IT systemer.
• Bestil tid til fotograf i kollegaens første uge.
• Send et kort eller mail hvori der står praktisk info om den 1.dag(at det f.eks. kun er fra kl.08.30-14.00), samt et ”vi glæder os til at se dig”

DOWNLOAD EN SKABELON DIREKTE HERFRA – KLIK OG GODKEND!

Dette sker oftere end man skulle tro:

  • Dobbelt-tjek at lederen og de vigtigste kollegaer ikke er ude af huset den første dag!

 

1.dag

Få alt gjort klart og opgaverne uddelegeret dagen før, så forvirringen ikke giver dårlig stemning på selve dagen!

Sørg for at nøgle(r)/indgangskort/telefon og mobil/bærbar/parkeringsbevis/visitkort/timesedler/kørebog etc. ligger klar til personen på skrivebordet – sammen med en buket blomster, div. Logo give-aways og selvfølgelig alt det udstyr der skal bruges for at udføre jobbet.

 skrivebord nyansatte

Tildel en (positiv og frivillig) mentor til de indledende dage, der viser personen rundt, tager ham/hende med til frokost og som står klar ved eventuelle spørgsmål.
Giv personen tid til at tilpasse sig, sætte sin e-mail og kalender op og læse medarbejderhåndbogen.

Gør det nemt for personen at identificere hvem de primært skal arbejde sammen med og hvad der forventes af dem (på sigt) og hvordan selve indkørings forløbet kommer til at forløbe. 

Hvis i har en ”De første 100 dage”s plan, eller anden guide/skema etc. fra HR afdelingen, så lad personen stille og roligt nyde en kop kaffe og bladre det hele igennem.

Bestil lækker kage og/eller frokost på selve dagen, så alle kollegaerne også bliver i godt humør og kan fornemme at det skal fejres.
Planlæg et kort møde tidligt på dagen, hvor personen lige for mulighed for at introducere sig selv til alle på en gang(både personligt, men også fagligt – så kollegaerne ved hvad de kan ”bruge” den nye kollega til).

HUSK ikke at overvælde personen med for meget information (og for mange krav) den første dag – det er bedst hvis de har en kortere dag.

Tips til en EKSTRA god velkomst:

Onboarding tips hos Techparken.dk

Få de nærmeste kollegaer til at hilse på/tilføje personen på de sociale medier, før de starter. Gerne med søde hilsner, så det er nemt at føle sig velkommen den første dag.

Køb/lav et “Velkommen til” kort og få hele afdelingen til at skrive under – kan også sendes hjem til den nye kollegas private adresse, sammen med alt hvad i har med logo på, før han/hun starter.

I kan også gå all-in og købe en lækker gave fra firmaet og sætte balloner op ved skrivebordet!

gave til nyansatte

Har du selv gode erfaringer/tilføjelser du kan tilføje til artiklen, så send mig en besked på linkedin 

Mvh. HR Specialist

Serina Klejstrup Hedegaard

Tip: Husk at fortælle bredt i netværket at i netop har ansat. Alle ansatte er omvandrende reklamesøjler for virksomheden, både fysisk og digitalt.

 

Fif fra en Headhunter