5 gode tips til at finde job, uden erhvervserfaring!

”Hvordan skal jeg få et job frisk fra studiet, hvis alle job kræver erhvervserfaring?”

Prøv sidedøren

Måske vil dit drømmefirma ikke ansætte dig til det perfekte job direkte fra studiet – men de har sandsynligvis andre afdelinger.
Tag et kig på kundekontakt funktioner, eller administrative assistent stillinger hos virksomheder, du gerne vil arbejde for.
Når først du har fået din fod ind af sidedøren, kender de dig(og dine kompetencer), og så er det meget nemmere at tage et skridt op ad i virksomheden – end at forsøge at kæmpe dig ind udefra.

Et lille tip kan også være at gøre dig selv synlig for de rekrutteringsansvarlige ved f.eks. at deltage i deres kurser eller arrangementer, bidrage med noget positivt på deres sociale medier, deltag/netværk til deres åbent hus etc. 

Gør det selv
Med andre ord, giv dig selv al den erfaring du har brug for.
Hvis du f.eks. er nyudlært web designer, hvorfor så ikke bruge din fritid (eller tid som ledig!) på at oprette dine egne websites som en slags digital showroom over hvad du kan og har designet.
Du kan tilbyde velgørende organisationer eller den lokale sportsforening mfl. at lave en side til dem, mod at du må bruge dem som reference.
Du kan også vise dine kreationer frem, ved f.eks. design, kunne det være på platforme som Dribbble.com eller Behance.

Det samme gør sig gældende for næsten alle fagområder – lav din egen virale marketingkampagne for et godt formål, byg din egen iOS-app, eller vis din kode på GitHub osv.

Netværk
Vi garanterer, at uanset din interesse, findes der en netværks gruppe (IRL) eller et online-fællesskab, der deler din passion. Så begynd at forbinde dig på kryds og tværs – det vil især være godt at connecte med dem der har den type stilling som du går og drømmer om!

Alle har været nybegyndere på arbejdsmarkedet, og selvom det ikke er alle der er til nogen hjælp, er du sikker på at finde mindst et par personer der tilbyder brugbare råd, introducerer dig til kolleger, og giver dig en indsigt du ikke havde adgang til før.

Start med at oprette en linkedIn profil (et must!) – du er velkommen til at tilføje mig til en start 🙂 

Specialiser dig
Begynd at udvide dine færdigheder gennem gratis online kurser, aftenskole eller sommer programmer på lokale universiteter.
Det kan godt være at de ikke er SU berettiget, men hvis du alligevel går og afventer drømmejobbet, så kan du lige så godt bruge tiden fornuftigt.

LINKS TIL FLERE STEDER DU KAN DYGTIGGØRE DIG (engelsk)

      • M.I.T har også et væld af utrolig spændende online klasser – Giver dem min bedste personlige anbefaling!
      • Coursera: Gratis klasser fra 80+ top universiteter og organisationer!
      • Khan Academy: Alle mulige kurser – for alle
      • Skillshare: Kreative online klasser og projekter

Specifikt indenfor IT branchen

Det er svært som arbejdsgiver at sige nej tak til en med special-viden, indenfor lige præcis det han/hun mangler – også selvom personen ikke har en lang erhvervserfaring.

Praktikplads eller intern trainee
Praktikophold er en fantastisk måde at få konkret erfaring på! Hvis du selv er proaktiv med at finde- og løse opgaver, kan du få en reel og brugbar erhvervserfaring du kan tage direkte med over til dit drømmejob.
Det er selvfølgelig afgørende, at du bruger din tid på kontoret klogt. Påtag dig projekter og undgå at blive en der ”altid skal sættes i gang”, tilbyd at hjælpe de andre medarbejdere, og på med det store smil – og gør dig uundværlig! Du fortjener drømmejobbet.

HELD OG LYKKE HERFRA!

Fif fra en Headhunter