5 Fif til nye freelancere

Overvejer du at starte som selvstændig freelancer indenfor branchen?

Her er TechParkens fif til succes.

 

Lav din portefølje direkte til din næste potentielle kunde

Mange CV/porteføljer er blændende, men fejler, når det kommer til at tiltrække nye forretninger. Hvorfor?

Ofte glemmer freelanceren, at en kunde ønsker at vide, præcis hvordan han/hun kan hjælpe med at forbedre deres forretning. Ikke hvor fantastisk dygtig personen er. Det handler om dem – ikke dig.

 

Vent ikke på, at kunderne finder dig

At være proaktiv er afgørende som freelancer. Hvis du venter på, at kunderne tilfældigvis får dig anbefalet og selv tager kontakt, kommer du ikke til at udnytte dit fulde potentiale (eller tjene nær så godt?).

 

Gem til en regnvejrsdag

Sørg for at der fra starten er 100% styr på dit regnskab, så alt det administrative er sat i system når du får travlt.

Sæt din pris så høj at du har til de periode (for de kommer!) hvor du ikke er booket.
Tænk langsigtet og som et firma, så gør det ikke så meget at der mangler maksimal indtægt et par måneder, hvis det årlige gennemsnit er passende.

Måske du kan bruge dette gratis kursus om at sætte sin markedsværdi – og så forøge din timepris til DK niveau bagefter.

 

Cover your ass

Selvom du kender kunden og i har en mundtlig aftale, kan du slippe for en masse potentiel besvær, ved altid at have behovs-afstemt, samt klarlagt ansvarsområder og aftaler i en skriftlig kontrakt.

Få evt. inspiration til kontrakter HER! Så skal du ikke booke så mange timer hos en advokat efterfølgende, kun til at dobbelt tjekke at du har alt det juridiske på plads.

Vær dygtig til det du gør

Du skal vide med sikkerhed, at du virkelig er dygtig til det arbejde du tilbyder, for at få succes som freelance konsulent. Vær også sikker på at dit omdømme er godt, så kunderne kun hører positivt om dig og dit arbejde.

 

Sidst men ikke mindst, Husk at betale ind til din ferie og pension – og glem ikke skattefar.
Har du flere gode fif, så skriv dem gerne til os.

Held & Lykke fra os i TechParken

ARTIKLEN ER SPONSORERET AF:

Fif fra en Headhunter